E-mail stjæler din kode til netbanken -…

E-mail stjæler din kode til netbanken – kilde: Børsen

IT-kriminelle sendte i går en bølge af e-mails ind over Danmark med et lille program, der kan aflure modtagerens adgangsoplysninger til netbanken. Det skriver comon.dk.

Ifølge sikkerhedsfirmaet CSIS er der i e-mailen, som udgiver sig for at være en kvittering for en handel på nettet, vedhæftet en zip-fil, som man skal holde sig langt fra.

Filen indeholder nemlig et program, der automatisk installeres på computeren, hvis du klikker på filen. Herefter går det på jagt efter oplysninger om brugerens netbank.

Afsenderen på e-mailen er et firma ved navn WorldPay, og hvis man har været så uheldig at klikke på den vedhæftede fil, anbefaler CSIS, at man hurtigst muligt scanner sin computer. http://borsen.dk/it/nyhed/156155/newsfeeds_rss/